Resultater af Butcher’s Paleo Challenge 6

Paleo challenge 6 – Resultater
butchers-paleo-challenge

Som opfølgning på mit indlæg “Resultat af forsøg med paleo 2.0 i en måned” som var første måned af den 2 måneder lange paleo challenge i samarbejde med Butcher’s, får i nu en oversigt over mine samlede resultater.

Som nævnt i det tidligere indlæg ville jeg første måned af challengen leve efter paleo 2.0 og den anden måned efter paleo 1.0. Læs om de 3 varianter af paleo diæter her.

Se mine før og efter billeder

Paleo challenge før og efter billede - frontPaleo challenge før og efter billede - backPaleo challenge før og efter billede - side

Oversigt over mine målingsresultater

Resultater af Butcher’s Paleo Challenge 6
Før 1 mnd. 2 mnd. Resultat
Vægt 77,7 kg. 77,4 kg. 73,2 kg. – 4,5 kg.
Fedtprocent (bio) 14,5 % 13,9 % 11,3 % – 3,2 %
Fedtprocent (tang) 17,81 % 16,5 % 14,08 % – 3,73 %
Fedtprocent (gennemsnit) 16,16 % 15,2 % 12,69 % – 3,47 %
Livmål 79,5 cm 77,5 cm 73,5 cm – 6 cm

Mine tanker omkring resultaterne

Som tidligere nævnt havde jeg delt challengen op i to dele for at teste henholdsvis paleo 1.0 og paleo 2.0. Resultaterne taler for sig selv og som forventet er vægttabet størst ved paleo 1.0.

Dog skal det dog siges at jeg nok spiste lidt mere chokolade, fløde og ost end hvad jeg normalt ville hvis jeg levede efter paleo 2.0 i hverdagen, men det var for at teste om jeg stadig ville tabe mig.

Det er fedt at kunne se på målingerne at der rent faktisk er sket noget, for ærligt talt så kan jeg ikke se den helt store forandring på før og efter billederne. Jeg kan dog tilføje at der er kæmpe forskel når jeg spænder f.eks. mine mavemuskler i forhold til for 2 måneder siden, det kan dog ikke ses da jeg slapper af på billederne.

Den største synlige forskel synes jeg er at mine ribben er blevet mere tydelige og at jeg er blevet slankere om livet. For at vise mine resultater på den lange bane kan jeg henvise til mit indlæg “Tab dig med stenalderkost uden at tælle kalorier” hvor jeg på bare en måned tabte 5,5 kg. og gik fra at være tung og oppustet til at være almindelig slank.

en måned på stenalderkost - før & efter billede

Klik på billedet for at se det i stort format

Måske er mine resultater i forbindelse med Butcher’s Paleo Challenge ikke så synlige da jeg allerede har tabt mig en del, og derfor ikke havde det traditionelle runde, oppustede før billede som da jeg startede på stenalderkost nogle måneder i forvejen.

Alt i alt er jeg glad for mine resultater af challengen, men jeg bliver ikke tilfreds før jeg får min fedtprocent ned omkring de 10 % og får synlige mavemuskler. Fortsættelse følger!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>